14/2 2017
Skriver lidt om min “oplevelse” med en overrevet akillessene, da jeg selv kunne bruge andre folks erfaringer omkring denne situation, og jeg tænker at nogen nok kan bruge min erfaring.

Jeg overrev min akillessene i venstre ben den 30/10 2016 ved at spille håndbold. Var i rimelig god form i forhold til min alder (55), da jeg i tre år havde dyrket fitnessboksning, og før det trænede fysisk regelmæssigt. Havde ikke spillet håndbold i 8 år, efter at have spillet siden jeg var 10 år. Dog lige på nær en enkelt kamp 3 uger tidligere, som gik udmærket. Havde dog i en længere periode haft noget ømhed i akillessenen, hvilket jeg desværre ikke gjorde noget ved, udover at få lidt massage. Så mærker du gentagende ømhed i akillessenen, så vær på vagt! Jeg fandt efterfølgende ud af, at det er ganske typisk at en sprunget akillessene kommer ved at man genoptager en sport, man har holdt pause fra i lang tid. Og at det kommer i min alder, var heller ikke overraskende.

Det gjorde egentlig ikke særlig ondt da senen sprang, men jeg var ikke meget i tvivl om, hvad der var sket. Jeg fik samme aften, på skadestuen, midlertidig gips på benet, som blev skiftet 2 dage efter og så gik jeg med gipsen i 14 dage. Jeg blev altså ikke opereret, da man på Hvidovre hospital har valgt at lade senen gro sammen af sig selv (i november 2017 var jeg til kontrol, og fik der af vide, at man nu er gået tilbage til at operere igen).

Meget upraktisk med gips og det var trods alt en hjælp at få en walker-støvle på i stedet for. Den gik jeg så med i 6 uger. Jeg synes at jeg klarede det OK humørmæssigt. Det er svært at sidde der og ikke rigtig kunne gøre nogen ting. Ikke kunne gå en ordenlig tur. Drømte endda om at gå i Netto og handle, eller at købe julegaver, som jeg ellers hader. Og lovede mig selv, aldrig mere at brokke mig over at skulle gøre noget, jeg ikke var vild med.

Kunne heldigvis arbejde hjemme, da 95% af mit job klares pr. PC og telefon. Havde faktisk kun en enkelt sygedag i hele forløbet! Men man bliver også lidt småtosset oven i hovedet, når man er vant til at have kolleger omkring sig. Fik nærmest “ammehjerne”. Mine muskler forsvandt lynhurtigt i mit skadede ben og især lægmusklen var nærmest bare “væk”, da jeg fik støvlen af. Fik støvlen af 28/12 2017 og fik undersøgt senen, som heldigvis havde det som den skulle. Lige efter at jeg fik støvlen af, skulle jeg gå 200m med krykker, mens jeg støttede lidt på foden. Jeg fik krampe i låret efter 100m! Begyndte genoptræningen på “akillessenehold” dagen efter, og det var virkelig rart at møde ligestillede. Der var folk, der havde spillet badminton, fodbold, håndbold, squash, basket, løbet, gået på trapper, var faldet over en støvsuger og én der var løbet efter en indbrudstyv. Blandet aldre, dog flest “modne” personer – lidt flere mænd end kvinder. Denne genoptræning var dog midlertidig, og jeg var en af de sidste, der kom ind på holdet.

Måtte ikke køre bil i de 10 uger jeg havde gips og walker-støvle på, og da jeg kørte igen første gang, var det lige som at få sin første nye cykel. Det var helt fantastisk, at jeg kunne transportere mig derhen, hvor jeg ville og ikke mindst, når jeg ville.

Her gennem genoptræningsprocessen har jeg oplevet gode og dårlige dage. Går til genoptræning 2 gange om ugen, en time hver gang. Svært at finde et mønster, men sådan ca. 2,5 dårlige dage og så 2 gode dage. Senest her for 2 dage siden var det virkelig godt og det var det til i dag (havde genoptræning i går). Det var det største mærkbare skridt fremad og i de 2 dage gik jeg supergodt. I dag har så været mindre god, men dog OK. Det er virkelig som om fremgangen kommer i små ryk, og at der hele tiden er gode og dårlige dage. Dog generelt heldigvis med en svagt opadgående kurve.

Jeg har ikke haft særlig ondt i senen, men nogen gange er det dog svært at finde ud af om det er senen eller noget andet, der gør ondt. Men har mest haft ondt andre steder i foden. Starter snart hos en anden fysioterapeut via min sundhedsforsikring. Er egentlig lidt spændt på, hvordan han/hun griber genoptræningen op – vil der være stor forskel?

Nu er det den 16/8 2017 og det går for så vidt godt nok. Er stadig ikke i særlig god form, hvilket jeg i høj grad kan takke mig selv for. Har ikke fået trænet det jeg skulle, desværre. Cykler nu (for sjældent) ture på ca. 35 km og det går fint nok. Er dog tit tæt på krampe, når jeg er ved at være færdig med turen. Der er ikke den styrke i min fod som der burde være – jeg skal i gang med fitness-træning! Har ikke løbet endnu, selvom jeg faktisk har fået et program. Dumt!

Og nu er det 2/12 2017. Det går stadig fremad og jeg får trænet lidt mere. Startede til fitnessboksning for 3 uger siden og det går for så vidt godt nok. Jeg er i elendig træning, men jeg kan gennemføre med lidt pauser. Musklerne i venstre underben er stadig ikke gode. Får krampe af og til og det er altså en “herrekrampe”, der bare er svær at få væk og som gør virkelig nas. Lige i disse uger er der meget rejseri på jobbet, så det bliver svært at nå at få trænet ordenligt. Men jeg er i gang!

Og så blev det 10/2 2018. Går stadig fremad, selvom jeg stadig ikke får trænet nok. Men kramperne kommer sjældnere nu og jeg sørger også for at få lavet udstrækninger. Ville ønske at det var varmere, så jeg kunne komme ud og cykle nogle lange ture. Har cyklet nogle halve timer i træningscentret, men det er sgu’ så kedeligt! Lige nu er mønstret at jeg træner selv om mandagen og så går jeg til fitnessboksetræning om onsdagen.

Håber nogen kan bruge mine erfaringer til noget. Du kan gode råd og information om skaden, heling og genoptræning her: http://www.patientpjecen.dk/genoptraening-efter-akillesseneruptur